Danske boligarkitekter  
post@dahlgaardstegnestue.dk | +45 62 22 31 36 Dahlgaards tegnestue
    Tilbygninger Fyn Svendborg Odense Ringe Faaborg Middelfart Region Syd Syddanmark
 

 

 

Tilbygninger

 

8 tips fra arkitekten til en billigere tilbygning

 

Tænk fleksibilitet ind i din tilbygning og overvej placeringen nøje, opfordrer arkitekt Jørgen Dahlgaard, der her giver sine bedste tips til en billigere tilbygning.

 

Af: Marie Kiersgaard Espersen, Danske Boligarkitekter

 

1. Gennemtænk tilbygningens placering og funktion i forhold til huset

Du kan spare rigtig mange gode penge ved at placere og bruge tilbygningen til det rigtige.

Mange boligejere har et ønske om at tilbygge to værelser, men er i stedet blevet nødt til at tilbygge tre, fordi de med den valgte placering ”stjal” et eksisterende værelse fra huset til et nødvendigt gangareal.
Det sker også, at en ny tilbygning har kastet skygge på terrassen, så boligejerne er blevet nødt til at bygge en ny terrasse på græsplænen, hvor børnene ellers elskede at spille fodbold. Boligejerne her er altså endt med både uhensigtsmæssige og dyre løsninger, der for altid har ødelagt huset og ikke forøget dets værdi.

Havde de gennemtænkt samspillet mellem hus og tilbygning og lavet en helhedsbetragtning med hjælp fra en arkitekt, ville de måske være kommet frem til en løsning, hvor de nye, efterspurgte værelser blev til ved at inddrage opholdsstuen. Den nye tilbygning kunne så indeholde en ny opholdsstue i flot kontakt med haven. Tilbygningen ville blive meget mindre og dermed billigere samt tilmed forøge husets værdi.

 

 

 

 

2. Byg kun, hvad du har brug for

Størrelsen er en af de parametre, der betyder mest for prisen på din tilbygning. Tænk dig derfor om, og gør brug af en arkitekt, så du kun bygger det, du har brug for. En gennemsnitlig tilbygning koster ca. 20.000 kr./m2 inkl. alt. Skærer du blot fem kvadratmeter af din tilbygning, har du altså sparet 100.000 kr. Kvadratmeterprisen er dog højere, hvis tilbygningen er lille, da startomkostningerne vil være de samme, uanset størrelse. Prisen vil også stige, hvis der skal laves bad eller køkken, der er en boligs dyreste rum på grund af de mange installationer.

 

 

 

3. Begræns mængden af glaspartier

Tilbygninger kræver byggetilladelse og skal overholde bygningsreglementet. Konstruktionen er således underlagt bygningsreglementets krav omkring varmetab. Hvis tilbygningens varmetab er for stort på grund af store glasarealer, kan du kompensere ved samtidig at efterisolere den eksisterende bygning. Det kan dog være en stor udgift at efterisolere - også selvom det vil give dig en mindre varmeregning på sigt. Vil du undgå den ekstra udgift i budgettet, bør du derfor tænke over mængden af glasareal, når du bygger til, og holde dig på, hvad der svarer til 22% af tilbygningens gulvareal.

 

 

 

 

4. Vælg en konstruktion af træ og med skruefundamenter

Når et hus skal have en tilbygning, skal maskiner og tungt grej transporteres ind i haven, så der kan graves ud til fundament, terrændæk osv. Det betyder desværre ofte dyre og store skader på haven, der skal genoprettes bagefter, mens maskinerne heller ikke er billige hjælpere. Ved at vælge en konstruktion af træ og skruefundamenter undgår du at skulle grave ud, da huset i stedet svæver et par centimeter over jorden på nedborede store skruer. Og tømrerne kan selv bære træet frem og tilbage uden store maskiner. Det sparer dig et væsentligt beløb.

 

 

 

5. Vælg IKKE de billigste materialer

Der findes masser af billige materialer derude, og du kan spare meget ved at vælge et gulv af laminat frem for massive gulvplanker eller en facade af de billige, vedligeholdelsesfrie ”plank” med træstruktur. Men det er et dårligt sted at spare, da hele tilbygningen hurtigt kommer til at se sølle ud, og derved risikerer at ødelægge hele indtrykket af den samlede bolig udefra samt gensalgsværdien. Husk at vedligeholdelsesfrie materialer der falmer trækker husets værdi ned. Det kan derfor betale sig at gå en tand op ad prisstigen og fx i stedet vælge almindelige gode træbeklædninger og et trægulv i f.eks. lamelparket.

 

 

 

6. Byg enkelt

Er tilbygningens form og detaljeringsgrad kompliceret, bliver prisen højere. Byg derfor så enkelt som muligt med en regulær form og en fornuftig sammenbygning med hovedhuset, ligesom et fladt loft ofte er billigere end et til kip. Som arkitekt vil jeg dog anbefale, at formen afgøres ud fra, hvad der passer bedst til huset, og ikke hvad der er billigst.

 

 

 

7. Vælg fleksible løsninger

Mangler I værelser - måske til børn, der kun er der hver anden uge eller i weekenden, så overvej en ekstra gang, hvad behovet reelt er og om det er et andet om 3-5 år. I kan spare mange penge ved at tænke fleksibilitet ind i huset, fx med store skydedøre, der kan skabe små selvstændige rum i et stort fællesrum efter behov. Det kan også være en god løsning at have et stort fælles legerum kombineret med nogle helt små soverum. På den måde undgår I en stor og dyr tilbygning med en masse værelser, de næste ejere sandsynligvis ikke har brug for (og I måske snart heller ikke selv har), og som ødelægger husets helhed.

 

 

 

8. Brug en arkitekt

Jeg siger det ikke af pligt og for min egen skyld, men selv om en arkitekt koster ekstra i budgettet her og nu, er hver en krone vitterlig godt givet ud. Selv med ovenstående råd, vil boligejere ikke selv være i stand til at udtænke deres tilbygning. Der er virkelig mange ting som konstruktioner, gangarealer, lysindfald, møbleringsmuligheder, helhedsvurderinger, økonomi, realisering m.v., der skal gå op i en højere enhed. Arkitekten er vant til at tackle disse udfordringer og til at finde de rigtige løsninger indenfor det givne budget. Samtidig sikrer arkitekten, at husets værdi øges.

 

 

 

 

 
Typehuset blev endevendt
 

 

  

 

  

Huset ved skovsøen
 

    

 

Det hvide hus ved vandet

 
 
 

 

 

 

 
Ombygning af stuehus
 
 
 

 

 

Arkitekter skaber

merværdi !!

 

(Danske Arkitektvirksomheder)

 

 

 

Ombygning af 50-er villa
 
 
 
Opvarmet udestue
 
 

 

Hej Jørgen.

Tak for det. Og tak for et godt møde. Det er indtil videre en fornøjelse at kommunikere og samarbejde omkring projektet. Vi oplever at du lytter, er åben, tænker videre end vi gør, får gode ideer og får bragt projektet konstruktivt og effektivt fremad. Vi vender tilbage når vi har sovet og tænkt på dit spændende forslag!

(Mail fra Jens og Katja)

 

 

Tilbygning m glas i gavle
 
 
 
Det hvide hus på bakken

 

 

 

Kære Jørgen.

Du er GENIAL….. Det er så godt tænkt og hold op, det passer bare total godt i forhold til vores behov.

Hvorfor bygge til, når vi har plads nok. Vi har tit snakket om, at vores stue er for stor, men køkken/alrum for lille.

 

(mail fra Lisbeth og Jesper Dahl Burchardt)

 

 

Forskudte planer

 

  

 
Værksted med orangeri
 
 
 
 
Før arkitekten kommer

 

 

 

 Det blå hus fik sin karnap

 

 

    medlemsskab: Akademisk Arkitektforening | Danske Arkitektvirksomheder | Danske Boligarkitekter