Byggerådgivning
0. Rådgiverens rolle
Dahlgaards Tegnestue er klientens uafhængige tillidsmand og
rådgiver, jf. ABR 89, pkt. 1.1, rådgiverens virke.
Rådgiverydelserne i forbindelse med byggeri og
planlægning omfatter både arkitektfaglige, landskabsarkitektfaglige
og ingeniørfaglige ydelser.
Dahlgaards Tegnestue er særligt uddannet til at varetage
arkitektur, teknik, tid og økonomi i planlægningsog
byggeopgaver og varetager samtidig de menneskelige,
de æstetiske og de funktionelle aspekter
i en helhedsløsning.
Dahlgaards Tegnestues rolle kan udøves som
0.1 Bygherrerådgivning
0.2 Totalrådgivning
0.3 Delt rådgivning
0.4 Underrådgivning
0.1 BYGHERRERÅDGIVNING
Som bygherrerådgiver varetager Dahlgaards Tegnestue bygherrens
interesser såvel over for de projekterende
som over for de udførende.
Rådgivningen kan udføres fra idéoplæg, programmering
og/eller gennem hele planlægnings- og udførelsesperioden.
Der henvises til særlig ydelsesbeskrivelse herfor.
Arkitekter skaber
merværdi !!
(Danske Arkitektvirksomheder)
0.2 TOTALRÅDGIVNING
Ved at lade Dahlgaards Tegnestue være ansvarlig for hele
projektforløbet er det kun nødvendigt, at klienten
indgår én rådgivningsaftale.
Dahlgaards Tegnestue tilknytter nødvendige underrådgivere
og har ansvaret over for klienten for disses arbejder.
Totalrådgivning kan også udøves af en gruppe af
rådgivere.
Dahlgaards Tegnestue udpeger projekteringslederen, der
forestår kontakten til klienten.
0.3 DELT RÅDGIVNING
Hver rådgiver har en særskilt aftale med klienten.
Rådgiverne har pligt til at samarbejde, men er ikke
direkte kontraktligt forpligtet over for hinanden.
Klienten har ansvaret for styringen og koordineringen
af rådgiverne og samspillet mellem dem.
Klienten kan overdrage dette ansvar til en projekteringsleder,
se pkt. 2.
Klienten udpeger projekteringslederen i dialog
med rådgiverne. Projekteringslederen forestår
kontakten mellem klienten og rådgiverne.
0.4 UNDERRÅDGIVNING
Dahlgaards Tegnestue har, som underrådgiver, alene aftale
med 'sin' klient, der oftest er totalrådgiveren.
Dahlgaards Tegnestue har kontakt til projekteringslederen
og bygherren via sin klient.
(kilde: Ydelsesbeskrivelser – Byggeri og planlægning, 2012)
|